Om Lærkehøj
Pædagogisk praksis
Mål og værdier
Pjece Lærkehøj / Lindevangen
Herbergets formål
Hjemløsestrategi
Fælles Ansvar II
Fokusaftale
Virksomhedsplan 2010
Virksomhedsplan 2008
Hjemløs i egen bolig
Evalueringsrapporter
Stillingsopslag
Links
Søg
Kontakt os

 Lærkehøjs pædagogiske praksis

Indhold

 

 

1. PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

2. PÆDAGOGISK PRAKSIS

3. PÆDAGOGISK RAMME

4. FORUDSÆTNINGER FOR UDMØNTNING AF LÆRKEHØJ´S PÆDAGOGIK

 

_____________________________________________


1. PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT :

 

 

- At vi arbejder ud fra, at den enkelte må og kan vokse ud fra, hvor vedkommende er, og at den enkelte suverænt træffer valg for eget liv.

 

- At vi til enhver tid tilstræber at møde den enkelte med respekt, omtanke og imødekommenhed, og forsøger at skabe et miljø, hvor dette vækker genklang.

 

- At vi ser beboerne/brugerne som selvstændige individer, der ønsker og, på sigt vil tage, ansvar for eget liv.

 

- At vi er realistiske omkring beboernes/brugernes problemstillinger, men samtidig forsøger at fokusere på ressourcer, og mulighederne for at bruge og udvikle disse.

 

- At vi, via faglighed, samarbejde og supervision, forsøger at forstå den enkelte beboer/bruger og hans/hendes behov bedst muligt (adfærdsmæssigt, socialt, psykologisk, misbrugsmæssigt) for at kunne yde relevant hjælp og støtte.


2. PÆDAGOGISK PRAKSIS :

 

- At beboeren/brugeren bliver inddraget i alt omkring deres situation, det vil sige, at vi ikke handler hen over hovedet på, men sammen med beboerne/brugerne.

 

- At kontaktpersonen er det understøttende og samlende element i arbejdet med beboeren.

 

- At vi aktivt arbejder med, at medarbejderne kan have forskellige roller, styrker/ el. forbehold i forhold til beboeren/brugeren.

 

- At vi, både overfor os selv og overfor beboerne/brugerne, kan begrunde, hvorfor vi handler som vi gør.

 

- At vi, for den enkelte beboer/bruger, løbende tilstræber at finde en balance mellem omsorg og krav, så beboeren/brugeren får de bedste forudsætninger for udvikling.

 

- At vi samarbejder med beboeren/brugeren om at finde frem til et realistisk billede af, hvad han/hun kan og vil med sit liv, og løbende forsøger at afklarer med beboeren/brugeren, hvilken støtte han/hun har brug for i øjeblikket.

 

- At være så meget som muligt til rådighed for beboerne/brugerne, så der både bliver mulighed for almenmenneskelig kontakt, og for at skabe den tillid, der gør, at dialogen om de svære ting kan få ordentlig substans.

 

- At vi tilstræber at hjælpe beboeren/brugeren til større forståelse for egen adfærd og for egen andel i konflikter, og give ham/hende redskaber til at handle mere hensigtsmæssigt.


3. PÆDAGOGISK RAMME :

 

Regler / retningslinier

- At have få, enkle regler, og retningslinier. Regler medfører sanktioner, når de ikke overholdes, det gør retningslinier ikke nødvendigvis.

 

Sanktioner

- At vi i tilfælde, hvor Lærkehøj´s regler/retningslinier overtrædes, hurtigst muligt grundigt diskuterer og beslutter en eventuel sanktion, ud fra en samlet vurdering af beboerens/brugerens situation og hensynet til resten af huset.

 

Konfliktmægling

- At vi i konfliktsituationer mellem beboerne, eller mellem medarbejdere og beboere, bruger dialog og konfliktmægling som redskab.

 

Aktiviteter

- At aktiviteter og aktivering på Lærkehøj både er et pædagogisk værktøj til vurdering og udvikling af beboerens kompetencer og et redskab til social kontakt til beboeren og beboerne imellem.

 

Samarbejdspartnere

- At have et godt kendskab til, og samarbejde med, alle relevante samarbejds-partnere.

 

Medansvar

- At delagtiggøre og medansvarliggøre beboerne mest muligt i Lærkehøj´s dagligdag og aktiviteter, blandt andet via samarbejde med beboerrådet.

 

Handleplan

- At vi indenfor kort tid efter indflytning, tilbyder beboeren at få indkaldt til et fællesmøde med sagsbehandler og eventuelt andre samarbejdspartnere, for at der kan udarbejdes en social handleplan.

 

Boevnevurdering

- At vi under beboerens ophold arbejder aktivt, ud fra en tværfaglig boevnevurdering, på at finde den mest hensigtsmæssige boform til beboeren.


4. FORUDSÆTNINGER FOR UDMØNTNING AF LÆRKEHØJ´S PÆDAGOGIK :

 

 

- At der på Lærkehøj er et højt informationsniveau, både mellem ledelse/medarbejdere, medarbejdere/medarbejdere, og medarbejdere/beboere.

 

- At vi ser forskellighed som en styrke, og aktivt interesserer os for, og trækker på, hinandens ressourcer.

 

- At vi sørger for at uddelegere arbejdsopgaverne på Lærkehøj efter interesse og kompetence, men samtidig er opmærksomme på at hjælpe hinanden og være fælles ansvarlige for, at alle opgaver bliver løst.

 

- At det på Lærkehøj tilstræbes at have en kultur, hvor det ses som positivt at give sin mening til kende og give personlig feedback, og at vi hjælper hinanden og beboerne/brugerne med at give og modtage dette i en positiv ånd.

 

- At vi forsøger at skabe et miljø, hvor det er trygt at tage konflikter op og have andre / egne meninger.

 

- At det ses som en nødvendig medarbejder kompetence, at man evner at kommunikere åbent og direkte og afpasse sin kommunikation i forhold til beboerens/brugerens behov.

 

- At den pædagogiske praksis bygger på en kvalificeret og nuanceret faglig kompetence, som er i løbende udvikling, blandt andet via gensidig inspiration, supervision og kurser.

 

 

01.03.05.