Lærkehøjs Natvarmestue - et skub i den rigtige retning

Lærkehøj har fået penge fra Socialministeriets pulje Fælles Ansvar II til et 4 årigt projekt:

Lærkehøjs Natvarmestue - Et skub i den rigtige retning

Projekt ’Lærkehøjs Natvarmestue – et skub i den rigtige retning’

er et tilbud henvendt til mennesker, der har vanskeligt ved at klare sig selv og dertil ikke får den hjælp, de har brug for. Det skyldes ikke mindst at en stor del af målgruppen ikke besidder den vedholdenhed der kræves for, at opsøge denne hjælp.

Målgruppen mangler redskaber til at realisere deres egne mål, ligesom de mangler netværk og dermed også opbakning til at handle ud fra disse mål. Mange har mistet troen på, at de kan komme videre – opgivet sig selv og tanken om at komme til at fungere som en del af samfundet.

Det antages at projektet kan rumme ca 30 borgere om året, hvoraf nogle vil være gengangere fra året før. Samarbejdsperioden kan variere fra en måned til fire år.

Tilbuddet er primært henvendt til hjemløse men også et mindre antal borgere med egen bolig – dem man kan benævne funktionelt hjemløse

Tilbuddet er henvendt til alle uagtet kulturelle og sproglige baggrunde, misbrugsformer, køn, alder, registrerings-kommune, bopælskommune, mennesker med og uden førtidspension

Også henvendt til borgere med massive psykiske og/eller sociale problemstillinger. Alvorlige psykiske tilstande betragtes som en udfordring, men ikke en hindring for en indsats. Intentionen er at alle har mulighed for at få et tilbud og støtte og hjælp.

Målsætningerne med projektet er i første omgang at hjælpe målgruppen til at få indblik i deres valg – hvilke mål og redskaber de kan opnå gennem forskellige tilbud. Personalet skal fremlægge alternative muligheder, for at borgeren har et reelt valg – mennesker kan ikke udtrykke et frit ønske, hvis de ikke er opmærksomme på de muligheder der er åbne for dem.

Projektet arbejder med en fleksibel tilgang til, om der skal laves en decideret handlingsplan for den enkelte bruger – ikke mindst fordi en del af brugerne vil modsætte sig en sådan fremgangsmåde.

Projektets aktiviteter er inddelt i tre overordnede områder:

1. Individuelle samtaler

2. Bred og tillidsvækkende kontaktflade

3. Sundhedsfremmende aktiviteter

Ad 1: Hovedformålet med de indledningsvise samtaler er, at få afklaret brugerens/ deltagerens subjektive forståelse af livskvalitet, således at dette kan danne grundlag for personalets videre samarbejde med deltageren. Personalet skal med andre ord arbejde videre indenfor den enkelte deltagers verdensbillede og dermed hjælpe deltageren til at opnå succes i overensstemmelse hermed.

Den meget individuelt orienterede tilgang, hvor der først og fremmest er fokus på borgernes subjektive ønsker, behov og krav, skyldes en indsigt i, at deltagernes efterfølgende aktivitetsniveau er afhængigt af den enkelte brugers motivation og at motivationen bedst aktiveres og fastholdes via en individuelt indrettet indsats.

Ad 2: deltagerne skal have en oplevelse af, at personalet er meget tilgængeligt og villige til at hjælpe. Øget åbningsaktivitet. Mobiltelefoner. Løbende opsøge potentielle kommende brugere/ deltagere blandt brugerne af Natvarmestuen. Støtten kan gives uden nogen form for indledende registrering. Herved har brugerne mulighed for at forblive anonyme og derved også bevare deres egen stolthed. Deltagernes retssikkerhed skal sikres bedst muligt

Ad 3: Der skal arbejdes med sundhedsfremmende aktiviteter og tilgangsformer i forhold til deltagerne - på baggrund af den/ de indledningsvise samtaler. At være sund indeholder en subjektiv livskvalitetsrelateret dimension. Sundhedsfremme handler om udfordringer i hverdagslivet og der fokuseres på mobiliseringen af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier.

Indfaldsvinklen er WHO´s livskvalitetsrelaterede sundhedsbegreb:

”Sundhedsfremme er den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad, at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. For at nå en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende” (WHO, Ottawa 1986)

Mål

• Øget livskvalitet – sundhed, livssituation, motivation, (struktur)

• Bolig på permanent plan

• Forbedrede sociale kompetencer

• Tættere på arbejdsmarkedet – arbejde med kolleger, arbejdsfællesskaber

Delmål

• Deltagerne lever et for dem normalt liv ”i fred”

• Sociale netværk

• Aktive i et fællesskab

• Kontakt til familie – hvis dette ønskes

• Deltageren er reelt en del af samfundet

• Deltagerne kommer ud af/ får kontrol med eget misbrug

• Bedret helbredstilstand

Et af projektets overordnede mål er, at den enkelte deltager kan mestre dagligdagen i permanent bolig og at deltageren kan tage kontrol over eget liv.

Når den enkelte deltager tager midlertidig ophold på herberg eller i behandlingstilbud, er det i forhold til projektets mål vigtigt at opretholde kontakten til deltageren, i større eller mindre omfang – via samarbejde med deltageren og dennes kontaktperson det pågældende sted finder vi frem til støttens omfang i opholdsperioden.

De væsentligste erfaringer i forhold til projektets metoder:

• Stor tilgængelighed giver stor søgning

• Rummelighed og anerkendelse bevirker, at deltageren i større grad sættes i stand til at håndtere / tage initiativ til forandring

• Støtten til deltagerens aktive deltagelse og handling i forhold til egne ønsker og behov synes at afstedkomme en udvidelse af den enkeltes handlerum, som dermed forøger valgmulighederne og handlekompetencerne hos den enkelte

• Ved at afstemme udfordringerne for den enkelte deltager så disse giver mening og er håndterbare sikres små succeser

Kort projekt status pr. 1. September 2008:

• 20 deltagere

• Deltagernes aldersfordeling ligger mellem 20 og 59 år, 40 % af disse er mellem 30 og 39 år

• 80% er mænd

• 45% har dansk oprindelse

• 75% modtager offentlig forsørgelse, 25% har ingen indtægt

• 50% af deltagerne bor på gaden, 25% midlertidigt på herberg eller forsorgshjem

Du er velkommen til at ringe til Birgitte Falck Jensen eller Martin Jeberg Kjær på tlf. 38 32 32 00 hvis du har spørgsmål.