Fokusaftale 2010

Frederiksberg kommune har besluttet at der i 2010 indføres fokusaftaler i hele kommunen.

Særlige udfordringer på hjemløsesområdet:

På landsplan er udviklingen på hjemløseområdet senest belyst ved de to landsdækkende hjemløsetællinger, der i uge i 6 i hhv. 2007 og 2009 er gennemført af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). Begge tællinger viser et samlet antal på ca. 5.000 hjemløse, idet der dog er nogle lokale variationer mellem de to tællinger.

2009-tællingen viser ifølge SFI, at hovedparten (78%) af de hjemløse er mænd, og 22% kvinder. De fleste hjemløse er yngre eller midaldrende, mens der er forholdsvis få ældre hjemløse. Nogle af de hjemløse (ca. 10%) har overnattet på gaden, mens den største gruppe af de øvrige har overnattet på herberg, forsorgshjem eller andre midlertidige bosteder, mens en anden stor gruppe har overnattet hos familie og venner.

Ca. 20% af de hjemløse på landsplan har etnisk minoritetsbaggrund. Hovedparten af de hjemløse modtager kontanthjælp eller førtidspension, og meget få har tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er ifølge SFI en betydelig variation i, hvor længe personerne har befundet sig i en hjemløshedssituation. 25% af de personer, der er registreret i kortlægningen, har været hjemløse i mere end 2 år. Der er imidlertid også en betydelig gruppe, der har været hjemløse i kortere tid, og 22% har været hjemløse i under 3 måneder. Det understreger, at der er en stadig cirkulation af personer ind og ud af hjemløshed, og at der derfor også er en betydelig nytilgang til gruppen.

70% af de hjemløse har ifølge 2009-tællingen et misbrug af narkotika, hash, alkohol eller medicin, og 37% af de hjemløse har ifølge kortlægningen en psykisk sygdom. Her er dog tale om et skøn, idet der ikke er spurgt til diagnosticeret psykisk sygdom. 25% af de hjemløse er psykisk syge misbrugere. For en stor del af de hjemløse opgøres misbrug og psykisk sygdom som væsentlige årsager til hjemløsheden.

Ovenstående understreger ifølge SFI, at hjemløsheden i Danmark i høj grad er koncentreret blandt særligt udsatte grupper, herunder de grupper som kan have vanskeligt ved at benytte eksisterende behandlingssystemer. Også forhold som økonomiske problemer, udsættelse af bolig og samlivsophør opgøres til at være væsentlige årsager til hjemløsheden.

I Frederiksberg Kommune blev der i tællingen for 2007 registreret 135 hjemløse, mens der i 2009 blev registreret 229. Tallene er behæftet med usikkerhed, bl.a. fordi der er tale om forskellige om opgørelsesmetoder; og generelt er der tale om personer, som i høj grad bevæger sig på tværs af kommunegrænserne.

Regeringens hjemløsestrategi og Frederiksberg Kommunes hjemløseplan.

På baggrund af bl.a. hjemløsetællingen i 2007 har regeringen og partierne bag satspuljen som led i satspuljeaftalen for 2008-2011 afsat 500 mio. kr. over 4 år med henblik på at afskaffe hjemløsheden.

Der er fire målsætninger i hjemløsestrategien:

1. at nedbringe antallet af hjemløse, der bor på gaden

2. at finde andre løsninger til unge end en plads på et forsorgshjem

3. at begrænse opholdstiden på forsorgshjem til 3-4 måneder og

4. at skaffe løsninger på boligsituationen før udskrivning fra behandlingsinstitution/sygehus eller løsladelse fra fængsel

Frederiksberg Kommune indgår som en af de 8 kommuner – overvejende storbykommuner - i hjemløsestrategien, og efter vedtagelse i Kommunalbestyrelsen i juni 2009 har Indenrigs- og Socialministeriet tiltrådt Frederiksberg Kommunes hjemløseplan, som fra og med 2010 indebærer etableringen af en række nyt tilbud i forhold de prioriterede målsætninger og målgrupper 1-3.

Et andet væsentligt formål med hjemløsestrategien er metodeudvikling på tværs af de involverede kommuner.

Særlige udfordringer på institutionen.

Der er flere særlige udfordringer i forbindelse med institutionens indsats på hjemløseområdet, herunder:

• et stigende antal unge hjemløse, som søger herbergerne

• en stigning i antallet af beboere på Lindevangen med anden etnisk baggrund end dansk, således at der i perioder er et flertal af beboere med indvandrerbaggrund

• en stigning i antallet af antallet af beboere på Lærkehøj, som har betydelige psykiske og sociale problemstillinger

• et stigende antal borgere, der søger Natvarmestuen, og som er kendetegnet ved svære misbrugs-, sociale og psykiske problemer, som det eksisterende sociale system tilsyneladende ikke kan håndtere

I forhold til at finde mere varige bomuligheder for brugerne af herbergerne er det desuden en særlig udfordring, at det hidtil har været vanskeligt at skaffe det fornødne antal boliger, hvilket er med til at forlænge opholdstiden.

A) Kerneydelse

Kerneydelsen for aktivitetsområdet er socialpædagogisk støtte.

I den daglige praksis omfatter socialpædagogisk støtte en lang række aktiviteter, herunder:

• individuel rådgivning

• støtte til daglig livsførelse

• støtte til at administrere økonomi

• støtte til at reducere misbrug

• aktiviteter, der retter sig mod sundhed og helbred

• netværksskabende støtte

B) Målsætning for kerneydelsen

Målsætningen for aktivitetsområdets kerneydelse indgår i en forandringsteori, som i samarbejde med Servicestyrelsen og Rambøll Management er opstillet i forbindelse med hjemløsestrategien.

Forandringsteorien består af tre dele, der hver især retter sig mod de tre prioriterede mål i hjemløseplanen:

1. at nedbringe antallet af hjemløse, der sover på gaden

2. at finde andre løsninger til unge end ophold på herberg/forsorgshjem

3. at nedbringe opholdstiden på herberg/forsorgshjem til 3-4 måneder

Opnåelsen af disse mål forudsætter en række aktiviteter, som er indeholdt i hjemløseplanen, men som endnu ikke er igangsat ved indgåelsen af fokusaftalen, idet de først vil blive realiseret i løbet af 2010. Nogle af disse aktiviteter vil blive forankret i Lindevangen/Lærkehøj.

I forbindelse med indgåelsen af fokusaftalen vil det imidlertid være relevant at tage udgangspunkt i de elementer i forandringsteorien, der også vedrører de ønskede virkninger af institutionens nuværende indsats på langt sigt: at opnå et mere stabilt og værdigt liv, og at opnå og fastholde en mere selvstændig boligsituation.

Inden disse langsigtede virkninger kan opnås, er der i forandringsteorien angivet nogle ønskede/nødvendige virkninger på mellemlangt sigt:

1) øget selvværd,

2) forbedrede sociale relationer

3) kompetence til at leve i egen bolig

4) afklaring af fremtidige forsørgelsesmuligheder

Det er desuden i forandringsteorien angivet, hvilke resultater man forventer på kort sigt, og endelig hvilke aktiviteter, der skal føre til disse effekter.

I forandringsteorien angiver man således først det langsigtede mål og arbejder sig tilbage gennem en årsagskæde til de aktuelle handlinger og aktiviteter, der foretages/skal foretages i det daglige pædagogiske arbejde.

C) Indikatorer

I forbindelse med realiseringen af regeringens hjemløsestrategi er det planen, at der i foråret 2010 – forestået af Rambøll Management - skal udvikles indikatorer og dokumentationsmodeller på tværs af de 8 kommuner, der er involveret i udmøntningen af strategien.

Det er i lyset heraf aftalt, at fokusaftalen på dette punkt bliver suppleret med en beskrivelse af indikatorer og dokumentationsmetoder, når de er udarbejdet.

Der kan ikke opstilles succeskriterier for indsatsen, før der med udgangspunkt i en baseline for de udviklede indikatorer har været en dialog mellem forvaltningen og institutionsledelsen om ambitionsniveauet.

Der er derfor aftalt følgende tidsplan for første halvår af 2010:

• fra januar – maj opstilles indikatorer i forbindelse med hjemløsestrategien

• i juni/juli afholdes individuel fokussamtale, hvor der opstilles succeskriterier for indsatsen i den kommende periode.

D) Faglig metode

I forbindelse med hjemløsestrategien vil det også i samarbejde med de andre kommuner blive præciseret, hvilke metoder der kan være relevante at anvende i de konkrete indsatser. Den enkelte kommune skal på baggrund heraf vælge, hvilke metoder man vil arbejde med/afprøve.

Det aftales derfor, at institutionen i perioden januar – maj 2010 beskriver den eller de faglige metoder, der anvendes med henblik på at opfylde målsætningen for kerneydelsen.

Den faglige metode er således den metode, der anvendes til at opfylde målsætningen, og ikke den metode der anvendes til at måle, om målsætningen er nået.

Valget af metode eller metoder bør være baseret på foreliggende bedst dokumenterede viden eller - hvis en sådan ikke eksisterer - på konsensus om, hvilke/n metode/r der skal anvendes.

En sådan konsensus vil som oftest bygge på de erfaringer, man har på institutionen med at benytte forskellige metoder. I så fald er det vigtigt at beskrive disse erfaringer.

Ved den individuelle fokusaftale i juni/juli 2010 gøres der status på erfaringerne vedrørende metodevalg, og der tages stilling til, om der skal benyttes/forsøges andre eller nye metoder.

Lindevangen og Lærkehøjs handlingsplan for øvrige målsætninger i 2010

Fælles mål:

1. Der skal laves en fælles hjemmeside for Lindevangen og Lærkehøj, og målet er at den er i brug senest efteråret 2010

2. Vores nuværende it – journalsystem vil fremover ikke blive opdateret, så målet er at vi i foråret 2010 tager stilling til hvilket nyt journalsystem, vi fremover vil benytte. Målet er at det nye system er taget i brug i efteråret 2010.

3. Udbygning af sikkerhedsorganisationen, da både Lindevangen og Lærkehøj får over 20 medarbejdere.

4. Endvidere har Lærkehøj den målsætning at der i 2010 etableres et beboerkøkken på 2. sal, hvilket giver os mulighed for at lave en mere målrettet botræning med beboerne.