Om Lærkehøj

Herberget Lærkehøj er et midlertidigt botilbud for hjemløse med svære personlige og sociale problemer herunder misbrug og psykiske problemer.

Herberget har 32 værelser samt et stort opholdsrum med kantine, hvor du hver dag kan få morgenmad, frokost og aftensmad. Morgenmaden er en del af huslejen, frokost og aftensmad kan du købe billigt.

Du har adgang til vaskerum, computer og et beboerkøkken, hvor du selv kan lave mad.

Du kan få hjælp og vejledning af personalet – så vidt muligt døgnet rundt. Der er også adgang til sygepleje og socialrådgivning i dagtimerne på hverdage.

Mens du bor på Lærkehøj, hjælper din kontaktperson dig med at finde en mere permanent bolig, et relevant behandlingstilbud samt andet, der kan hjælpe dig videre. Når du er klar til at flytte fra Lærkehøj, kan du få praktisk hjælp til at etablere dig et nyt sted.

Vi lægger vægt på, at Lærkehøj er et rart og roligt sted at bo og opholde sig. Vi har ikke mange, strenge regler, men vi accepterer ikke vold, trusler eller handel med stoffer.