Carpe Diem er et tilbud til brugerne af Lærkehøjs Natvarmestue samt andre hjemløse – også dem, der i lang tid ikke har søgt hjælp i de etablerede tilbud.
Carpe Diem tilbyder dig støtte og vejledning til at navigere i det sociale hjælpesystem. Det kan fx være kontakt til kommunen, andre botilbud eller sundhedsvæsenet.
Målet er at støtte dig til at komme videre i den retning, du selv ønsker for dit eget liv.
Carpe Diem holder til på Lærkehøj i Natvarmestuens lokaler. På den måde er vi med til at bygge bro mellem Natvarmestuen, herberget, akutboligerne og andre relevante tilbud.
Du kan møde os på hverdage fra kl. 7.30-11.